Kammak betyder ven. Det er ikke bare et navn, vi har valgt. Det er en følelse, vi lever efter. I Grønland er fællesskabet livsnerven, og vi ser os selv som den vært, der inviterer dig indenfor i varmen. Men venskab forpligter. Vi vil ikke bare servere kaffe, der er god nok, eller retter, der kun mætter. Vores mission er at løfte niveauet og lukke hullet mellem de internationale trends og det lokale udbud. Vi kalder det for det næste niveau af caféer og restauranter i Grønland. Det er troen på, at du kan få en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige, selvom du befinder dig tæt på indlandsisen.
Vores historie startede ved elven i Qaqortoq. En ven beskrev engang sit første møde med vores oprindelige café, "Udefra lignede det et lille, lidt træt hus. Men da jeg trådte ind, blev jeg blæst bagover. Af det hele. Maden, indretningen, stemningen.". Indenfor blev han mødt af duften fra vores espressomaskine fra Firenze, moderne design og en kvalitet, der stod i stærk kontrast til det ydre. Den oplevelse er blevet selve essensen af Kammak.
Vi elsker at overraske. Vi elsker at give dig mere, end du forventer. Uanset om det er sprødheden på din burgerbolle eller mælkeskummet på din flat white, så er det detaljen, der tæller.
Vi er en grønlandsk virksomhed, der brænder for at udvikle samfundet omkring os. Vi er ikke på gennemrejse. Vi er her for at blive, bygge op og bidrage. Bag disken møder du et team, der uddannes via moderne digitale platforme for at sikre, at servicen altid sidder i skabet. Og vi stiller store krav til hinanden, fordi vi ved, at godt håndværk kræver dedikation. Vi er stolte af at være en arbejdsplads, hvor man kan gøre karriere, og hvor "det plejer vi at gøre" bliver erstattet af "hvad nu, hvis vi gør det bedre?".
Hos Kammak står vi aldrig stille. Lige nu arbejder vi på at realisere drømmen om vores eget hotel – måske endda flere – i 2027.
Et sted, der skal være med til at vise, hvad hospitality i Grønland kan være. Vi deler vores drømme åbent, fordi vi håber, flere vil være med os. Men vi har kræfterne og baglandet til at føre dem ud i livet – med solid opbakning fra stærke investorer og en professionel ledelse. Vi inviterer dig til at følge med på rejsen, mens vi fortsætter med at udvide din Kammak.