Vi elsker mad, der gør dig glad. Den slags mad, du har lyst til at spise igen og igen. Men vi stopper ikke ved godt nok. Vi tager klassisk comfort food – som den saftige burger eller den sprøde sandwich – og løfter den med nøje udvalgte, grønlandske råvarer fra øverste hylde.
Forestil dig en burger, hvor bøffen er af fineste moskusokse, eller en salat dyrket på det lokale greenery, som smager af fjeldet lige udenfor døren. Vi kalder det ikke fine dining, men nice dining. Det er mad lavet fra bunden, serveret i rammer, der får dig til at blive lidt længere.
For os er kaffe ikke bare koffein. Det er en passion. Uanset, hvilken Kammak du besøger, vil du se, at vores espressomaskiner er fra øverste hylde i Firenze, og at vores bønner er nøje udvalgt fra de bedste risterier, som vi arbejder tæt sammen med. Vi nørder ned i hver eneste kop, fordi vi ved, at en perfekt brygget espresso eller den silkebløde mikroskum, der topper din flat white, kan redde en hel dag.
Det er her, kvaliteten for alvor kan smages og mærkes.
Kammak-caféerne er lokalt forankret og formet af landskaberne og samfundene omkring dem – fra flodbredden i Qaqortoq til kulturcentret i Sisimiut, havnen i Nuuk og den pulserende bymidte.