


Træd ind i vores lille oase ved fjeldet, hvor naturen banker på, og kaffen altid er friskmalet. Kammak @ Kuunnguaq er stedet, hvor roen sænker sig, og hvor du kan nyde Sydgrønlands skønneste udsigt med en din yndlingsbryg i hånden.
Der er noget magisk over lyden af vand. Vores café ligger smukt placeret lige ved elven og det brusende vandfald. Det var her, vores rejse begyndte som den første rigtige baristacafé i Sydgrønland, skabt ud fra drømmen om at forene storslået natur med moderne kaffekultur. Selvom vi i dag er en del af en større familie, har stedet bevaret sin helt egen sjæl. Det er her, de lokale mødes over byens – måske kystens – bedste softice, og hvor du kan sidde i timevis og lade tankerne flyde med elven.
Når sulten melder sig, byder vi på comfort food, der varmer helt ind i sjælen. Vores signatur er den populære burger med moskusokse, som er en lokal klassiker, der smager af den vilde natur omkring os. Men ingen tur til elven er komplet uden desserten. Vi er kendt på hele øen for vores softice og gammeldags vaffelis. Der er noget særligt over at nyde en kold is, mens man ser ud på fjeldet, uanset om solen skinner eller tågen danser over vandet.
Vi udnytter vores unikke placering til fulde. Har du brug for at mærke varmen helt ind i knoglerne? Så prøv vores saunatønde, der står helt nede ved elven. Her er ingen kunstig wellnessmusik – kun den beroligende lyd af det rislende vand og naturens egen stilhed. Og så kan du opleve Grønlands første coldplunge og hot tub. Men det stopper ikke her - vi har også vores terrasse med den skønneste udsigt og Sydgrønlands eneste udendørsbruser. Her skal der guses og fryses!